Psykohistorie ---------------------- En l|sning til kriseramte samfund. ---------------------------------------- En del af Mads F|ks l{sere har i den senere tid ligget s|vnl|se om natten plaget af sp|rgsm}let om , hvorvidt psykohistorie kan anvendes i en k|situation i Aarhusianske kantiner. Dette og mange andre kritiske sp|rgsm}l vil man f} svar p} ved at l{se den f|lgende artikel. ---------------------------------------------------------------- Indledning : ------------- Krisen er over os. Altid tordner problemerne sig op mod de stakkels forsvarsl|se mennesker. Hvor ville det v{re rart, hvis vi kunne trykke p} et par taster p} en computer og s} f} l|sningen til vore problemer ! Til det form}l opfandt Isaac Asimow teorien om psykohistorie. I vort velordnede samfund forledes vi til at tro at tilv{relsen g}r planm{ssigt. At menneskelig vilje og beregningskraft har check p} tingene. Vi ved at solen stiger op i |st hver mogen. Men ikke nok med det. I TV's vejrudsigt er man ikke bange for at fort{lle , hvad temperaturen er i en storby om en uge. Indenfor billard er man ikke blege for forudsige en kugles bane henover bordet ved st|d med X kraft i Y vinkel. Altsammen er det jo yderst r{sonabelt -, hvis man da ellers bare havde taget h|jde for "sommerfugleeffekten" . Hvilket man bare ikke har. T{nk nu hvis alle storbyens indbyggere t{ndte deres varmeovne ude p} altanen ? Ja, det var den vejrudsigt ! Og m}ske basker en sommerfugl med vingerne i kina , hvilket ved f|lgeeffekt p} f|lge- effekt giver orkan i USA, hvilket ..... Ikke engang en billiardkugles bev{gelse henover et p{nt gr|nt billiardbord kan beregnes. Mikroskopiske uj{vnheder i billiardbordet skaber sm} uforudsigelige afvigelser, der .... Endelig er der ukendte asteroider , som b}de kan |del{gge vejrudsigter og det der med at solen stiger op i |st hver morgen .... Nu er det jo s}dan med forudsigelser, at vi ofte forl{ngst har glemt dem, n}r h{ndelsen skal indtr{ffe ( V|lven p} Island mente f.eks. at George Bush ville blive genvalgt i l992 ) - Og nogle h{ndelser forudsiges jo rent faktisk korrekt. S} vi tror p} menneskehedens evne til at beregne,styre og lede. Science Fiction forfatteren Isaac Asimow har taget skridtet fuldt ud og introduceret begrebet Psykohistorie - hvorledes menneske adf{rd beregnes ved hj{lp af matematiske ligninger. Det f|lgende er s} en historie om psykohistorie. Ren fiktion er det - for det kan jo ikke lade sig g|re ! Men selvf|lgelig vil der blive gjort fors|g p} at neuroprogrammere (hjernevaske) l{seren til at tro p} ideen. Kloge mennesker mener jo at man kan beregne n{ste }rs underskud p} statsbudgettet. Vejret om 7 dage og lignende - s} hvorfor ikke menneskelig adf{rd ? Det er meningen at dette i|vrigt skal v{re en apolitisk og ikke kontroversiel artikel - hvorfor jeg p} forh}nd m} beklage enhver yttring , der m}tte blive udlagt anderledes ! Psykohistorie skulle jo gerne v{re en objektiv st|rrelse , for nu ikke at sige en matematisk disciplin ! For at kunne fort{lle om nogle af de centrale psykohistoriske problemstillinger har det v{ret n|dvendigt at referere til visse kendte politiske unioner , visse kendte lande osv. Udfra et strengt psykohistorisk perspektiv m} det beklages, hvis eksemplerne tager opm{rksomheden fra de almentgyldige psykohistoriske principper. En streng psykohistoriker ville s}ledes m}ske v{lge sine eksempler fra , hvordan d.3 Kalif styrede det Osmanniske rige. Men n}r lemmaer og dilemmaer fra psyko- historien skal forklares er det nok en fordel, hvis eksemplerne er l{seren godt bekendt. Kan l{seren forestille sig selv som et evigt v{sen med et overlegent forhold til tid og rum skulle det dog v{re muligt at have et afslappet forhold til de givne eksempler. Psykohistorie : --------------- Isaac Asimow n}ede at skrive 470 b|ger , d{kkende videnskab,Shakespeare, Science Fiction og meget mere. Mest kendt blev nok hans Foundation- serie (Stiftelsen) i 7 bind. Historien starter i }r 12069 G.E. ( Galactic Era ) . Menneskeheden er spredt udover helen Galaksen , men styres fra planeten Trantor med 40 milliarder indbyggere - Overhovedet er formeldt kejser Cleon l, men reelt af l-minister robotten Eto Demerzel. Ja, alt er tilsyneladende godt , bortset fra alts} at imperiet er ved at g} i opl|sning ! Dette er forudset af den smarte psykohistoriker Hari Seldon , der har lavet det grundl{ggende arbejde i psykohistorie. Menneskelig adf{rd reduceret til matematiske ligninger. Seldon vil bruge sin psykohistoriske indsigt til at lave et nyt imperium viet til kunst,videnskab og teknologi. Kort sagt alt det det gamle imperium var degenereret v{k fra i magtbeg{r og regale traditioner. Planen er at l{gge en Foundation (stiftelse) i galaksens udkant viet til naturvidenskab og en anden i den anden ende af galaksen viet til mentale discipliner. Virkende i et samspil skal de som ved at bruge psykohistorien komme til Hari Seldons dr|mmeunivers. Asimow har indr|mmet at han fik ideen til sin historien ved at l{se om Romerrigets fald. Og hvorfor dog kun bruge psykohistorie i en fjern fremtid og i science fiction regi .Ganske vist mente Asimow at han ve at henl{gge sine historier til fjerne galakser kunne undg} at blive mist{nkt for at v{re politisk engageret - og derved ikke et m}l for hverken forf|lgelse eller heltedyrkelse. Sikkert et ganske frugtbart synspunkt . Men det er nu lidt besv{rligt at have psykohisto- rien sv{vende deroppe i det interstellare rum. Nej , ned p} jorden med psykohistorien ! Pointen ved megen psykohistorisk t{nkning er at se forfaldet i opgangsperioden. N}r heste blive udn{vnt til konsuler osv. Ja, s} beh|ves der n{ppe psykohistorie til at se at kurs{ndringer er fordel- agtige for den givne organisation eller samfund. Endnu har menneskeheden d}rligt nok 2000 }r nedskreven historie. Og f|lgeligt ikke megen materiale at lave psykohistorie over. Hvis man t{nker sig om, ved man godt at de f{rreste imperier varer evigt. Og kun ganske f} organisationer har evigt liv - I dets f|dsel ligger }rsagen til dets d|d. Styreformer skifter fra demokrati til aristokrati til oligarki til monarki til tyrani og tilbage igen. Ja, s}dan var det ihvertfald i fortiden , men nu er alting "selvf|lgelig" anderledes. Vort land , vort imperium - ja, de vil "selvf|lgelig" vare evigt ! Danmark og psykohistorie. ------------------------- Var man psykohistoriker ville man m}ske lave en analyse a la det f|lgende over det danske samfund : En stat holdes igang v.hj.af. penge. Den enkleste m}de for en stat at samle penge ind p} er ved s|r|veri (|resundstold ?) eller ved kopskat. Kopskat er enkel : Alle h|j som lav,rig som fattig,dum som klog betaler X - kroner i skat.De der ikke har lyst f}r hugget hovedet af. Dette er enkelt , men ikke "retf{rdigt". I Danmark er retf{rdigheden s} perfektioneret - men selv en s} glimrende ide har ogs} en masse bieffekter - der bygges kort sagt op til en "Seldon-krise". I det danske velf{rdssamfund indtraf denne "Seldon-krise" omkring skatterevolten efter jordskredsvalget i 1973. De ansvarlige for revolten blev sat i f{ngsel og hjernerne blev sat i bl|d for at finde en l|sning. En del af planen var vist at blive optaget i EF-unionen. Hermed er alt dog ikke fryd og gammen. De fleste af de nu fusionerede stater medbringer store budgetproblemer grundet deres retf{rdighedstrang ( Ja, det er n{sten et krav for optagelse - - J{vnf|r at Sverige er et godt kandidat-land , med et 93 budgetunderskud p} ca. 220 mia. kr. , mens et land med orden i |konomien , som Tjekkoslovakiet , p{nt m} vente udenfor - Observation foretaget af en sp|gefugl blandt psykohistorikerne !). Problemerne geares lidt op , men forbliver de samme. Nogle enddog v{rre.Rousseau var inde p} at antallet af styrende er omvendt proportionalt med befolkningsst|rrelsen. Herved opst}r en psykohistorisk drift v{k fra demokrati til aristokrati osv. Lodtr{kningsdemokratiet dage er talte ( Hvis alle er lige og lige egnede kan vi jo bare tr{kke lod om hvem der skal sidde i de styrende organer - lodtr{kning vil sikre at alle subgrupper bliver repr{senteret og at ingen sidder for l{nge i de styrende organer). Forts{tter processen med driften i retningen af aristokrati , opst}r der efterh}nden en lavdeling indenfor aristokratiet osv. osv. Tilsidst kommer monarkiet med spraglede vagtparader,maskingev{re, bilkorteger og andre eksempler p} demokratiets reelle d|d. Seldon-kriserne vil komme med stadig st|rre hyppighed. Forfaldet er igang og kollapsen er t{t p}. F|des , vokse, modnes , blomstre og d| . Menneskelivets betingelser og alle menneskesamfunds betingelser if|lge psykohistorien. Individers plads i psykohistorien. ----------------------------------- Nu kunne man m}ske forledes til at tro at individet ingen rolle spiller i psykohistoriens store sammenh{ng. Det er b}de sandt og helt forkert. For selv en mikromal {ndring i startbetingelserne (bask med en sommerfugle vinge) kan give en totalt anderledes slutsituation. Dette er et meget vigtigt aspekt i psykohistorien. Alligevel er der ogs} noget meget pudsigt med gentagelse af de samme m|nstre. M|nstre , der gentager sig igen og igen i psykohistorien. S}vel i det store plan , som i det helt sm} - N{sten helt ens , og dog s} helt forskelligt. Lincolns sekret{r hed Kennedy og Kennedys sekret{r hed Lincoln. Eller hvad med historien fra 4 Juli festlighederne i 1826. Guvern|r Clinton fra New York skar her for af Oksestegen. Men var meget bedr|vet den dag. 2 af unionens st|rste (kun overg}et af George Washington) - Thomas Jefferson og John Adams begge var d|de den dag. Netop p} unionens f|dselsdag. M}ske var guvern|ren ogs} lidt ked af at han aldrig blev pr{sident. Eller over at New York tilsyneladende ikke ville stoppe sit voksev{rk. Netop nu var man oppe p} det svimlende antal af 32.000 indbyggere. Den n{stst|rste by i unionen efter Philadelphia's 40.000. Og hvordan skulle det ikke g} i fremtiden . Nu da man var enedes om f{lles m|nt i de 13 stater. Der var nok at v{re bekymret over. De gode borgere i Rhode Island var faktisk s} bekymrede, at de i 1788 skulle bruge et par afstemninger inden de havde kunnet indse velsignelsen ved hele dette unionshall|j (Country members against - tradings towns for , som man sagde dengang i 1788 ). Psykohistoriske kendetegn. -------------------------- Selvom de forskellige organisationer og samfund naturligvis er helt forskellige er det en psykohistoriske p}stand at visse karistika g}r igen . Og at man omkring dem kan danne en teori. a) Vil imperiets sidste hersker altid komme fra imperiets udkant ? e.g. Napoleon,Corsika - Stalin,Georgien. b) Vil en demokratisk valgt leder fors|ge at blive ved magten ved at have knapt s} markante nr. 2' er : Nixon - Spiro Agnew , Bush - Dan Quyale. c) Kommer et stort imperiums f|rste alvorlige krise f|rst efter godt 70 }r : Sovjet 1917 - ca. 1990 , USA ca. 1785 - 1860 . Og kan EU-tilh}ngere derved f|le sig sikre indtil }r ca. 2060 ? d) Har James Monroe (US-pr{sident 1817-25) i psykohistorisk forstand ret , da han sagde : "Kun n}r folk bliver uvidende og korrumperede, bliver de villige instrumenter for fratagelser af deres egne rettigheder og efterf|lgende ruin". Og i hvilken grad har dette udsagn betydning nu , med den store udbredelsen af TV ? e) Er det et forfaldssymptom , hvis systemets indre logik ikke er folkeligt forst}eligt : I EF-regi gives produktionsst|tte til vin- og tobaks dyrkning. Derefter bruges millionbel|b mod at advare mod de selvsamme produkter. Og derefter bruges millionbel|b indenfor sundhedsv{senet p} dem der ikke lyttede til advarslerne. De mange minusser i budgettet udlignes heldigvis af af de mange afgifter p} produkterne. Fra et overordnet budget synspunkt fungere alt fint - logikken er fra et mere folkeligt niveau , m}ske vanskelig at se ? Og hvilken sammenh{ng har det s} p} hvorn}r den f|rste seldonkrise indtr{ffer ? f) Er udvidelse af kriterierne for demokratisk medindflydelse altid en systembevarende handling ? For 200 }r siden sorterede man intelligente v{sner fra p} grundlag af k|n og hudfarve. Forestiller man sig i }r 2100 en st|rre m{ngde intelligente computere . Vil man s} ogs} diskriminere mod dem ? Og hvad nu hvis der er flere computere end mennesker - vil man stadig give dem stemmeret ? Og er det begyndelse eller enden p} den p}g{ldende samfundsorden ? Eller vil menneskeheden altid opretholder Apartheid overfor vore sande br|dre computerne ? g) N}r d}rlige politikere har gjort deres st}r milit{ret s} altid i kulissen parate til at gribe ind : Romerriget, Iraq , Chile etc. h) Imperiedannelser har en hvis fork{rlighed for symboler - ved festlige lejligheder , p} offentlige bygninger , flag og m|nter osv. for derigennem at vise sin magt over menneskesj{lene. N}r imperiet oph|rer fjernes disse ting s} igen. Men er civilisationsgraden af et imperium omvendt proportionalt med dets |nske om at fremvise disse symboler. i) Indtil nu har der v{ret 6 Apolo landinger p} m}nen , den sidste i 1972. Skylab ,SpaceShuttle ,MirRumstation og her i slutningen af 90'erne rumstationen Freedom . Men i betragtning af hvor ufattelig kort der er til M}nen er det jo m{rkeligt at menneskeheden fortsat vil g} og tr{de p} hinanden hernede p} Jorden,skyde hinanden i Jugoslavien , tilslutte sig mystiske politiske organisationer med vold,pamperi,magtbeg{r og lign. p} programmet. Hvilken psykohistorisk mekanisme skal s} aktiveres for at starte et kvantespring i menneskelig moralsk og teknologisk t{nkning ? Jo , psykohistorien har et stort kildemateriale at |se af . Og mange problemer at forst} og l|se. Problemet er at tolke en situation korrekt. Foreksempel er det egentligt sv{rt at skelne mellem et midt-s|gende synspunkt og et ekstremistiskt. Hvori ligger forskellen mellem et beslutningsdygtigt styre og et s} centralt styre at demokratiet og folks medleven forsvinder ? Hvad er forskellen mellem |nsket om kortere arbejdstid og den ultimative opfyldelse af dette krav - arbejdsl|shed ? Opl|sningstendenser i et samfund skal i psykohistorisk forstand nok bl.a. m}les p} graden af radikalisering af synspunkter. Omend det nok ogs} er fra samme kategori at et symstems n|dvendige nyt{nkning skal komme. Alt ialt en meget delikat balancegang, hvor systemet vakler mellem stagnation og revolution. En f{rdigudviklet psykohistorisk teori skal kunne bed|mme/forudsige hvor man pt. er - og p} grundlag heraf skal "den systemansvarlige" tage de n|dvendige forholdsregler. Psykohistorien som v{rkt|j til intelligent planl{gning i samfundet. ------------------------------------------------------------------- G}r menneskeheden s} nu igang med at fuldf|re projektet psykohistorie ( Og med den store arbejdsl|shed er der jo arbejdskraft nok !) - skulle man i l|bet af kort tid have et v{rkt|j til ved med heuristikker og statistiske metoder at kende menneskesindet , at kende historien . Efter en del perfektionering kan den s} s{ttes i drift som et hj{lpemiddel til at styre samfundet i den |nskede retning. Som alt efter smag og behag kunne v{re noget med et fremme af kunst,videnskab og teknologi. Man m} dog selvf|lgelig v{re P}passelig med ikke at l|be ind i det problem som Robespierre og Lenin ( Og mange efter dem ) l|b ind i : At implementationen af paradis f}r karakter af helvede - nu vil psykohistorisk teori , jo "naturligvis" ogs} fors|ge at tage h|jde for det . det skulle kort sagt ikke v{re noget problem her. Projektet starter med at de sidste godt 2000 }rs historie indenfor samfund og virksomhedsstruktur f|res ind p} computer. Et ekspertsystem skal s} udvikles , der skal kunne generalisere s} meget at den udfra en given situation kan forudsige , hvordan situationen vil udvikle sig. Hermed er psykohistorie en realitet og Asimow vil bestemt ikke have levet forg{ves. Nu mangles s} bare en implementation af elementet styring. Her forudsiges indfalds vinklen af blive mentalistiskt eftersom al fysik styring (tanks ,pigtr}d ,pisk osv. ) n{sten altid er sl}et fejl og ihvertfald sj{ldent har haft varige effekter. Psykohistorien er dog n}r alt kommer til alt m}ske af alt at betragte som en l{gefunktion. Sygdomme p} samfund og organisationer diagnosticeres. De der antages at v{re d|delige skal man pr|ve at undg} , mens lidt sm}skavanker kan man m}ske godt leve med . Men alle disse praktiske implementations sp|rgsm}l overlades hermed til teknikkerne . Et perfekt psykohistorisk apparatur vil give imperier evigt liv - ligesom evigt liv gives til patienterne hos gode l{ger. Dette vil i sig selv ikke v{re noget psykohistorisk problem - det vil bare bevise menneskehedens evne til at s{tte sig udover den natur hvorfra de er skabt. Der er kun et problem med psykohistorie : Vi bliver nok n|d til at vente til }r 12069 G.E. inden det bliver en realitet. Til alt held kan det dog nok allerede nu afsl|res , at smiler man til kantinedamen (selvom man har st}et i k| i urimelig lang tid) . Ja, s} kan det ved f|lgevirkning p} f|lgevirknin sikkert give sig udslag i helt fantastiske resultater. Simon Laub Litteratur : Asimow , Isaac "Stiftelsen" Borgen l979 Chrichton , Michael "Jurassic Park" Lindhardt og Ringhof l993 Grimbergs Verdenshistorie Politikkens forlag Hofstadter - "Metamagical Themas - questing for the essense of mind and pattern" Basic Books l985