En del af Mads F|ks l{sere har i den senere tid ligget
s|vnl|se om natten plaget af sp|rgsm}let om , hvorvidt psykohistorie
kan anvendes i en k|situation i Aarhusianske kantiner. Dette
og mange andre kritiske sp|rgsm}l vil man f} svar p} ved at
l{se den f|lgende artikel.
----------------------------------------------------------------
Indledning :
-------------
Krisen er over os. Altid tordner problemerne sig op mod
de stakkels forsvarsl|se mennesker.
Hvor ville det v{re rart, hvis vi kunne trykke p} et par taster
p} en computer og s} f} l|sningen til vore problemer !
Til det form}l opfandt Isaac Asimow teorien om psykohistorie.
I vort velordnede samfund forledes vi til at tro at tilv{relsen
g}r planm{ssigt. At menneskelig vilje og beregningskraft har check
p} tingene. Vi ved at solen stiger op i |st hver mogen. Men ikke
nok med det. I TV's vejrudsigt er man ikke bange for at fort{lle ,
hvad temperaturen er i en storby om en uge. Indenfor billard er man
ikke blege for forudsige en kugles bane henover bordet ved st|d med
X kraft i Y vinkel.
Altsammen er det jo yderst r{sonabelt -, hvis man da ellers
bare havde taget h|jde for "sommerfugleeffekten" . Hvilket man bare
ikke har.
T{nk nu hvis alle storbyens indbyggere t{ndte deres varmeovne
ude p} altanen ? Ja, det var den vejrudsigt ! Og m}ske basker en
sommerfugl med vingerne i kina , hvilket ved f|lgeeffekt p} f|lge-
effekt giver orkan i USA, hvilket .....
Ikke engang en billiardkugles bev{gelse henover et p{nt
gr|nt billiardbord kan beregnes. Mikroskopiske uj{vnheder i billiardbordet
skaber sm} uforudsigelige afvigelser, der ....
Endelig er der ukendte asteroider , som b}de kan |del{gge vejrudsigter
og det der med at solen stiger op i |st hver morgen ....
Nu er det jo s}dan med forudsigelser, at vi ofte forl{ngst har
glemt dem, n}r h{ndelsen skal indtr{ffe ( V|lven p} Island mente
f.eks. at George Bush ville blive genvalgt i l992 ) - Og nogle h{ndelser
forudsiges jo rent faktisk korrekt. S} vi tror p} menneskehedens
evne til at beregne,styre og lede.
Science Fiction forfatteren Isaac Asimow har taget skridtet
fuldt ud og introduceret begrebet Psykohistorie - hvorledes
menneske adf{rd beregnes ved hj{lp af matematiske ligninger.
Det f|lgende er s} en historie om psykohistorie. Ren fiktion er det -
for det kan jo ikke lade sig g|re ! Men selvf|lgelig vil der blive
gjort fors|g p} at neuroprogrammere (hjernevaske) l{seren til at tro p}
ideen.
Kloge mennesker mener jo at man kan beregne n{ste }rs underskud
p} statsbudgettet. Vejret om 7 dage og lignende - s} hvorfor ikke
menneskelig adf{rd ?
Det er meningen at dette i|vrigt skal v{re en apolitisk og
ikke kontroversiel artikel - hvorfor jeg p} forh}nd m} beklage
enhver yttring , der m}tte blive udlagt anderledes ! Psykohistorie
skulle jo gerne v{re en objektiv st|rrelse , for nu ikke at sige
en matematisk disciplin !
For at kunne fort{lle om nogle af de centrale psykohistoriske
problemstillinger har det v{ret n|dvendigt at referere til
visse kendte politiske unioner , visse kendte lande osv.
Udfra et strengt psykohistorisk perspektiv m} det beklages,
hvis eksemplerne tager opm{rksomheden fra de almentgyldige
psykohistoriske principper. En streng psykohistoriker ville
s}ledes m}ske v{lge sine eksempler fra , hvordan d.3 Kalif
styrede det Osmanniske rige. Men n}r lemmaer og dilemmaer fra psyko-
historien skal forklares er det nok en fordel, hvis eksemplerne
er l{seren godt bekendt.
Kan l{seren forestille sig selv som et evigt v{sen med et
overlegent forhold til tid og rum skulle det dog v{re muligt at
have et afslappet forhold til de givne eksempler.
Psykohistorie :
---------------
Isaac Asimow n}ede at skrive 470 b|ger , d{kkende videnskab,Shakespeare,
Science Fiction og meget mere. Mest kendt blev nok hans Foundation-
serie (Stiftelsen) i 7 bind.
Historien starter i }r 12069 G.E. ( Galactic Era ) . Menneskeheden
er spredt udover helen Galaksen , men styres fra planeten Trantor med
40 milliarder indbyggere - Overhovedet er formeldt kejser Cleon l, men
reelt af l-minister robotten Eto Demerzel. Ja, alt er tilsyneladende
godt , bortset fra alts} at imperiet er ved at g} i opl|sning !
Dette er forudset af den smarte psykohistoriker Hari Seldon , der har
lavet det grundl{ggende arbejde i psykohistorie. Menneskelig adf{rd
reduceret til matematiske ligninger. Seldon vil bruge sin psykohistoriske
indsigt til at lave et nyt imperium viet til kunst,videnskab og teknologi.
Kort sagt alt det det gamle imperium var degenereret v{k fra
i magtbeg{r og regale traditioner. Planen er at l{gge en Foundation
(stiftelse) i galaksens udkant viet til naturvidenskab og en anden
i den anden ende af galaksen viet til mentale discipliner. Virkende i et samspil
skal de som ved at bruge psykohistorien komme til Hari Seldons
dr|mmeunivers.
Asimow har indr|mmet at han fik ideen til sin historien ved
at l{se om Romerrigets fald. Og hvorfor dog kun bruge psykohistorie
i en fjern fremtid og i science fiction regi .Ganske vist mente
Asimow at han ve at henl{gge sine historier til fjerne galakser
kunne undg} at blive mist{nkt for at v{re politisk engageret - og derved
ikke et m}l for hverken forf|lgelse eller heltedyrkelse. Sikkert et
ganske frugtbart synspunkt . Men det er nu lidt besv{rligt at have psykohisto-
rien sv{vende deroppe i det interstellare rum. Nej , ned p}
jorden med psykohistorien !
Pointen ved megen psykohistorisk t{nkning er at se forfaldet i
opgangsperioden. N}r heste blive udn{vnt til konsuler osv. Ja, s}
beh|ves der n{ppe psykohistorie til at se at kurs{ndringer er fordel-
agtige for den givne organisation eller samfund.
Endnu har menneskeheden d}rligt nok 2000 }r nedskreven historie.
Og f|lgeligt ikke megen materiale at lave psykohistorie over.
Hvis man t{nker sig om, ved man godt at de f{rreste imperier
varer evigt. Og kun ganske f} organisationer har evigt liv -
I dets f|dsel ligger }rsagen til dets d|d.
Styreformer skifter fra demokrati til aristokrati til
oligarki til monarki til tyrani og tilbage igen. Ja, s}dan var det
ihvertfald i fortiden , men nu er alting "selvf|lgelig" anderledes.
Vort land , vort imperium - ja, de vil "selvf|lgelig" vare evigt !
Danmark og psykohistorie.
-------------------------
Var man psykohistoriker ville man m}ske lave en analyse a la det
f|lgende over det danske samfund :
En stat holdes igang v.hj.af. penge. Den enkleste m}de
for en stat at samle penge ind p} er ved s|r|veri (|resundstold ?) eller
ved kopskat. Kopskat er enkel : Alle h|j som lav,rig som fattig,dum som
klog betaler X - kroner i skat.De der ikke har
lyst f}r hugget hovedet af.
Dette er enkelt , men ikke "retf{rdigt". I Danmark er retf{rdigheden
s} perfektioneret - men selv en s} glimrende ide har ogs} en masse
bieffekter - der bygges kort sagt op til en "Seldon-krise".
I det danske velf{rdssamfund indtraf denne "Seldon-krise"
omkring skatterevolten efter jordskredsvalget i 1973.
De ansvarlige for revolten blev sat i f{ngsel og hjernerne blev sat i
bl|d for at finde en l|sning. En del af planen var vist at blive
optaget i EF-unionen. Hermed er alt dog ikke fryd og gammen.
De fleste af de nu fusionerede stater medbringer store budgetproblemer
grundet deres retf{rdighedstrang ( Ja, det er n{sten et krav for
optagelse - - J{vnf|r at Sverige er et godt kandidat-land , med
et 93 budgetunderskud p} ca. 220 mia. kr. , mens et land med orden
i |konomien , som Tjekkoslovakiet , p{nt m} vente udenfor -
Observation foretaget af en sp|gefugl blandt psykohistorikerne !).
Problemerne geares lidt op , men forbliver de samme.
Nogle enddog v{rre.Rousseau var inde p} at antallet af
styrende er omvendt proportionalt med befolkningsst|rrelsen.
Herved opst}r en psykohistorisk drift v{k fra demokrati til
aristokrati osv. Lodtr{kningsdemokratiet dage
er talte ( Hvis alle er lige og lige egnede kan vi jo bare tr{kke
lod om hvem der skal sidde i de styrende organer - lodtr{kning vil sikre
at alle subgrupper bliver repr{senteret og at ingen sidder for l{nge
i de styrende organer).
Forts{tter processen med driften i retningen af aristokrati ,
opst}r der efterh}nden en lavdeling indenfor aristokratiet osv. osv.
Tilsidst kommer monarkiet med spraglede vagtparader,maskingev{re,
bilkorteger og andre eksempler p} demokratiets reelle d|d.
Seldon-kriserne vil komme med stadig st|rre
hyppighed. Forfaldet er igang og kollapsen er t{t p}.
F|des , vokse, modnes , blomstre og d| . Menneskelivets betingelser
og alle menneskesamfunds betingelser if|lge psykohistorien.
Individers plads i psykohistorien.
-----------------------------------
Nu kunne man m}ske forledes til at tro at individet
ingen rolle spiller i psykohistoriens store sammenh{ng.
Det er b}de sandt og helt forkert. For selv en mikromal
{ndring i startbetingelserne (bask med en sommerfugle
vinge) kan give en totalt anderledes slutsituation.
Dette er et meget vigtigt aspekt i psykohistorien.
Alligevel er der ogs} noget meget pudsigt med gentagelse
af de samme m|nstre. M|nstre , der gentager sig igen og igen
i psykohistorien. S}vel i det store plan , som i det
helt sm} - N{sten helt ens , og dog s} helt forskelligt.
Lincolns sekret{r hed Kennedy og Kennedys sekret{r
hed Lincoln.
Eller hvad med historien fra 4 Juli festlighederne i
1826. Guvern|r Clinton fra New York skar her for af
Oksestegen. Men var meget bedr|vet den dag. 2 af unionens
st|rste (kun overg}et af George Washington) -
Thomas Jefferson og John Adams begge var d|de den dag. Netop
p} unionens f|dselsdag. M}ske var guvern|ren ogs} lidt
ked af at han aldrig blev pr{sident. Eller over at
New York tilsyneladende ikke ville stoppe sit voksev{rk.
Netop nu var man oppe p} det svimlende antal af 32.000
indbyggere. Den n{stst|rste by i unionen efter
Philadelphia's 40.000. Og hvordan skulle det ikke g} i
fremtiden . Nu da man var enedes om f{lles m|nt i
de 13 stater. Der var nok at v{re bekymret over. De
gode borgere i Rhode Island var faktisk s} bekymrede, at de i
1788 skulle bruge et par afstemninger inden de havde kunnet
indse velsignelsen ved hele dette unionshall|j (Country
members against - tradings towns for , som man sagde
dengang i 1788 ).
Psykohistoriske kendetegn.
--------------------------
Selvom de forskellige organisationer og samfund naturligvis er
helt forskellige er det en psykohistoriske p}stand at visse
karistika g}r igen . Og at man omkring dem kan danne en teori.
a) Vil imperiets sidste hersker altid komme fra imperiets
udkant ? e.g. Napoleon,Corsika - Stalin,Georgien.
b) Vil en demokratisk valgt leder fors|ge at blive ved
magten ved at have knapt s} markante nr. 2' er :
Nixon - Spiro Agnew , Bush - Dan Quyale.
c) Kommer et stort imperiums f|rste alvorlige
krise f|rst efter godt 70 }r :
Sovjet 1917 - ca. 1990 , USA ca. 1785 - 1860 .
Og kan EU-tilh}ngere derved f|le sig sikre indtil
}r ca. 2060 ?
d) Har James Monroe (US-pr{sident 1817-25) i psykohistorisk
forstand ret , da han sagde :
"Kun n}r folk bliver uvidende og korrumperede, bliver de
villige instrumenter for fratagelser af deres egne rettigheder
og efterf|lgende ruin".
Og i hvilken grad har dette udsagn betydning nu , med den
store udbredelsen af TV ?
e) Er det et forfaldssymptom , hvis systemets indre logik
ikke er folkeligt forst}eligt : I EF-regi gives
produktionsst|tte til vin- og tobaks dyrkning. Derefter
bruges millionbel|b mod at advare mod de selvsamme produkter.
Og derefter bruges millionbel|b indenfor sundhedsv{senet
p} dem der ikke lyttede til advarslerne. De mange minusser
i budgettet udlignes heldigvis af af de mange afgifter
p} produkterne.
Fra et overordnet
budget synspunkt fungere alt fint - logikken er fra et mere
folkeligt niveau , m}ske vanskelig at se ? Og hvilken
sammenh{ng har det s} p} hvorn}r den f|rste seldonkrise
indtr{ffer ?
f) Er udvidelse af kriterierne for demokratisk medindflydelse
altid en systembevarende handling ?
For 200 }r siden sorterede man intelligente v{sner fra
p} grundlag af k|n og hudfarve. Forestiller man sig
i }r 2100 en st|rre m{ngde intelligente computere . Vil
man s} ogs} diskriminere mod dem ? Og hvad nu hvis der
er flere computere end mennesker - vil man stadig give dem
stemmeret ? Og er det begyndelse
eller enden p} den p}g{ldende samfundsorden ?
Eller vil menneskeheden altid opretholder Apartheid overfor
vore sande br|dre computerne ?
g) N}r d}rlige politikere har gjort deres st}r milit{ret s}
altid i kulissen parate til at gribe ind :
Romerriget, Iraq , Chile etc.
h) Imperiedannelser har en hvis fork{rlighed for
symboler - ved festlige lejligheder , p} offentlige bygninger ,
flag og m|nter osv. for derigennem at vise sin magt
over menneskesj{lene.
N}r imperiet oph|rer fjernes disse ting s} igen.
Men er civilisationsgraden af et imperium omvendt
proportionalt med dets |nske om at fremvise disse symboler.
i) Indtil nu har der v{ret 6 Apolo landinger p} m}nen , den
sidste i 1972. Skylab ,SpaceShuttle ,MirRumstation og her
i slutningen af 90'erne rumstationen Freedom . Men i betragtning
af hvor ufattelig kort der er til M}nen er det jo m{rkeligt
at menneskeheden fortsat vil g} og tr{de p} hinanden hernede
p} Jorden,skyde hinanden i Jugoslavien , tilslutte sig mystiske
politiske organisationer med vold,pamperi,magtbeg{r
og lign. p} programmet.
Hvilken psykohistorisk mekanisme skal s} aktiveres for at
starte et kvantespring i menneskelig moralsk og teknologisk
t{nkning ?
Jo , psykohistorien har et stort kildemateriale at |se af . Og mange
problemer at forst} og l|se. Problemet
er at tolke en situation korrekt. Foreksempel er det egentligt
sv{rt at skelne mellem et midt-s|gende synspunkt og et ekstremistiskt.
Hvori ligger forskellen mellem et beslutningsdygtigt styre og et
s} centralt styre at demokratiet og folks medleven forsvinder ?
Hvad er forskellen mellem |nsket om kortere arbejdstid og den
ultimative opfyldelse af dette krav - arbejdsl|shed ?
Opl|sningstendenser i et samfund skal i psykohistorisk forstand nok
bl.a. m}les p} graden af radikalisering af synspunkter. Omend det nok
ogs} er fra samme kategori at et symstems n|dvendige nyt{nkning skal komme.
Alt ialt en meget delikat balancegang, hvor systemet vakler mellem
stagnation og revolution. En f{rdigudviklet psykohistorisk teori
skal kunne bed|mme/forudsige hvor man pt. er - og p} grundlag heraf
skal "den systemansvarlige" tage de n|dvendige forholdsregler.
Psykohistorien som v{rkt|j til intelligent planl{gning i samfundet.
-------------------------------------------------------------------
G}r menneskeheden s} nu igang med at fuldf|re projektet
psykohistorie ( Og med den store arbejdsl|shed er der jo arbejdskraft nok !) -
skulle man i l|bet af kort tid have et v{rkt|j til ved med heuristikker og
statistiske metoder at kende menneskesindet , at kende historien .
Efter en del perfektionering kan den s} s{ttes i drift som et hj{lpemiddel
til at styre samfundet i den |nskede retning. Som alt efter smag og
behag kunne v{re noget med et fremme af kunst,videnskab og teknologi.
Man m} dog selvf|lgelig v{re P}passelig med ikke at l|be ind i det
problem som Robespierre og Lenin ( Og mange efter dem ) l|b ind i :
At implementationen af paradis f}r karakter af helvede - nu vil psykohistorisk
teori , jo "naturligvis" ogs} fors|ge at tage h|jde for det . det skulle
kort sagt ikke v{re noget problem her.
Projektet starter med at de sidste godt 2000 }rs historie indenfor
samfund og virksomhedsstruktur f|res ind p} computer. Et ekspertsystem skal s}
udvikles , der skal kunne generalisere s} meget at den udfra en given
situation kan forudsige , hvordan situationen vil udvikle sig. Hermed
er psykohistorie en realitet og Asimow vil bestemt ikke have levet
forg{ves. Nu mangles s} bare en implementation af elementet styring.
Her forudsiges indfalds vinklen af blive mentalistiskt eftersom
al fysik styring (tanks ,pigtr}d ,pisk osv. ) n{sten altid er sl}et
fejl og ihvertfald sj{ldent har haft varige effekter.
Psykohistorien er dog n}r alt kommer til alt m}ske af alt at
betragte som en l{gefunktion. Sygdomme p} samfund og organisationer
diagnosticeres. De der antages at v{re d|delige skal man pr|ve
at undg} , mens lidt sm}skavanker kan man m}ske godt leve med .
Men alle disse praktiske implementations sp|rgsm}l overlades
hermed til teknikkerne .
Et perfekt psykohistorisk apparatur vil give imperier
evigt liv - ligesom evigt liv gives til patienterne hos gode
l{ger. Dette vil i sig selv ikke v{re noget psykohistorisk
problem - det vil bare bevise menneskehedens evne til at s{tte
sig udover den natur hvorfra de er skabt. Der er kun et problem med
psykohistorie : Vi bliver nok n|d til at vente til }r 12069 G.E.
inden det bliver en realitet. Til alt held kan det dog nok allerede
nu afsl|res , at smiler man til kantinedamen (selvom man har st}et i k|
i urimelig lang tid) . Ja, s} kan det ved f|lgevirkning p} f|lgevirknin
sikkert give sig udslag i helt fantastiske resultater.
Simon Laub
Litteratur :
Asimow , Isaac
"Stiftelsen"
Borgen l979
Chrichton , Michael
"Jurassic Park"
Lindhardt og Ringhof l993
Grimbergs Verdenshistorie
Politikkens forlag
Hofstadter -
"Metamagical Themas - questing for the essense of mind and pattern"
Basic Books l985
Time machine (back to pre AD 1993): This is how an article on my homepage looked all these years ago! Pretty close at least ...sure, I lost almost all the articles ....however, this article was part of the homepage (but in an earlier version than this 1995 version). Back then it was displayed with the Mosaic browser. Pretty cool stuff by the standards of way back then! Feel free to explore it, as it looked all these years ago - Or check out how the home page looked app. half a year later, before settling on the present design.
If timetravel and web archaeology is not your thing then return to the present: current homepage.
Psykohistorie
----------------------
En l|sning til kriseramte samfund.
----------------------------------------